Crit med Jens 30. september :

Vi har undersøgt feltet omkring dokumentering/nedskrivning af familiehistorien, og vi har opnået indsigter omkring motivationen bag for unge og ældre, hvordan begge målgrupper forholder sig til nedskrivning af familiehistorie, hvordan det er gjort i forvejen, hvad det er som de gerne vil bevare af familiehistorie, hvad er interessant? hvilke “løsninger” findes der allerede og hvad er de løsning på, hvilke situationer sker der deling af familiehistorien og hvilke bliver det dokumenteret/nedskrevet.

Vi har identificeret at vi kan gå til problemet på forskellige måder

• gøre det lettere og overskuelig at dokumentere/nedskrive, da mange har udtrykt det er for uoverskuelig at gå igang selvom de har motivationen til det.

• eller fokusere på at at fremme familiehyggen - gøre det til en social aktivitet fordi hygge er en essentiel værdi for målgruppen.
• vi kan også fokusere på at skabe det sociale rum hvor det naturligere sker - da det delvist ikke sker oftere fordi hverdagen tager over
• Vi kksn gøre de ældre opmærksomme på at JA der ER en interesse for deres liv
• helt unge ser man ikke værdien i det, ofte først når det er for sent

Noter fra Jens:  

- Dette er et problem vi kan arbejde med

• hvad er udfordringerne i den skrivesituation, hvordan kan skrivesituationerne gøres bedre
• hvordan man som ældre kan skrive sin livshistorie så andre kan få glæde af den
• det er vigtig så de løsninger bliver motiverende - arbejder med den udfordring at folk får lyst til at gøre de her ting

→ vælge et fokus endnu mere, mere arbejdsvenligt - fysiske rammer hvor er det man gør det

referat 29.09.14

Vi havde først crit med Elena hvor vi fortalte om hvor langt vi er nået i processen. Vi fik at vide at det var spændende at fokusere på at det skal være tidsbesparende og samtidigt at minderne er vigtige.

Efterfølgende gik vi i gang med den opgave vi har fået for hvor startfasen i sketching. Først havde vi et møde med Pernille, som fortalte os, hvordan vi kunne arbejde videre i processen.

Vi gik efterfølgende i gang med opgave 1, hvor vi lavede samtlige mindmaps over diverse emner. Her diskuterede vi blandt andet; the physical space, the users, the situation of use, the context of use, networks of users, networks of artifacts, interactive elements, som til slut endte ud i et referat at vores tanker, som er endt ud i de to slutfaser:

• the implications of design
• the intention of design

Aflevering til pernille 29 september:

Aflevering til pernille 29 september:

Gennem den sidste uge har vi udarbejdet interview med unge, for at få en endnu dybere forståelse af deres opfattelse af familiehistorie. Vi har gået i dybden med de unges opfattelse af deres bedsteforældre og prøvet at få en forståelse af hvad de vigtigste ved deres bedsteforældre er. Derudover har vi spurgt yderligere ind til, hvorfor de ikke har nedskrevet deres familiehistorie, når det betyder så meget for dem og samtidigt hvad deres motivationsfaktor er for at de skulle nedskrive disse minder/familiehistorier.

Vi har fået den indsigt at det er meget subjektivt hvad folk ønsker at bevare fra deres bedsteforældre. Nogen synes det er enormt spændende at kende til hvem deres bedsteforældre var fordi de kan genkende træk ved sig selv, eller kan bruge det til at lave udfra om de vil det samme eller gå væk fra det, andre vil bare have minderne fra oplevelserne sammen med slik, kage og ture samen. Nogen ønsker bare at huske det de kan i hovedet og ikke nedfælde det, fordi det bliver for konkret. Tiden er en faktor for alle. De føler ikke de har tid til at skrive historierne ned, det bliver alt for omfattende.

Det stiller os med nogle forskellige målgrupper inde for samme segment:

• Dem der vil skrive det ned/måske allerede gør det, men ofte finder det svært.
• Dem der ikke har interesse for det og bare vil have minderne i hovedet.
• Dem der har fokus på at ville skrive ned om deres forældre.
• Dem som kun vil have fælles hyggelige minder.
• Dem der gerne vil have slægtshistorien.
• dem der gerne vil have noget de kan vise til deres børn fordi de ikke selv husker detaljerne/kommer til at glemme inden det bliver aktuelt.
• Er det værdien i processen af forankre eller er det enjoyment efterfølgende der er vigtigst? Er de begge vigtige?

Opportunity statement:

Hvordan kan de ældres historier/minder forankres i en digital løsning så familien kan få glæde af dem? → En nem, social, taktil løsning og under hvilke fysiske rammer? → hvilket fokus? (senere) fx fokus på at gøre processen lettere for dem der allerede har interessen, eller fokus på at gøre situationen hvor dokumentationen finder sted social og værdifuld for familien som aktivitet, skabe et stærkt minde i situationen hvor vi nedfælder historierne.

English for crit:
How can the elderlys history/memories be anchored in a digital solution for the continued enjoyment of the family?

Insights:

• The motivation behind documenting memories/history of the grandparents, young people and the elderly themselves
• what does it take in order to do this ?
• what types of things that document history/memories are left behind for the family?
• Observation questions vs telling stories when holding a photoalbum

-TID - the history and the memories/recipe

Feedback crit 29 sep:

pernille

vi mangler :

-at afl et word med alt rå materiale fra den research vi har lavet. resuméer er rigeligt.

-ét dokument med vores indsigter(lav fx 10 inden mandag og hold fast i dem) og opportunity statement

vi skal bruge de to modeller, den iterative model og

Find nogle situationer, håndgribelige f.eks kun opskrifter

analyser på skrift hvad de forskellige ting de ældre har efterladt betyder

Tag altid udgangspunkt i teorien fra undervisningen, og brug den. læs teksten om brainstorm alle sammen så alle er på samme side.

Tangible → håndgribelig

parken på en bænk, i lænestolen, hvad er fokuset?

rapport:

12 skrevne sider, måske, eksklusiv billeder

clint ville have 25 sider inklusiv billeder

Foreløbige RQ NOTER . ved aflv. 3 pernille

Foreløbige RQ NOTER:

• Hvordan kan familiehistorien opsamles, formidles og bevares gennem et digitalt artifakt?

→ en taktil løsning, en nem løsning, den sociale løsning, inspirere til

• Hvordan kan familiehistorien opsamles på en lettere måde?

• hvordan kan vi med brug af en digital artifakt dokumentere ældres erindringer så de ikke bliver glemt?
• hvordan kan unge motivere sin familie til at nedskrive sin familie historie?
• 
  
• hvordan kan vi skabe et forum hvor der let kan bevares familiehistorier ved brug af en digital artifakt?
  
• hvordan kan vi inspirere bedsteforældre til at nedskrive deres historier?
  
• Hvordan kan vi igennem et digital artifakt lettere opsamle familiehistorier?
  
• Hvordan kan vi igennem et digital artifakt opsamle familiehistorier i en social kontekst?
  
• hvordan kan vi bruge dokumenteringen af familiehistorien som et socialt samlingspunkt der skaber familiehygge og samtidig nedfælder den enkeltes historie?
  
• Hvordan kan vi igennem et digital artifakt opsamle familiehistorier med det formål at fungere som et taktilt minde for de efterladte?

• hvordan kan vi igennem en digital artifakt skabe forummet (det sociale rum) hvor det er naturligt at dele familiehistorier?

Opportunity Statement :

Interessen for familiehistorie dokumentering og nedskrivning stemmer ikke overens med …

Hvordan kan familiehistorien opsamles, formidles og bevares i en digital løsning?

Der er en ulighed mellem at der er stor interesse for at have noget der er dokumentation/forankring af en bedsteforældre, og at det ikke gøres oftere. Dette er fordi det kan være uoverskueligt at gå i gang med, og også fordi hverdagen tager over ind til det er for sent, og situationen til at gøre mere en snakke mundligt om familiehistorien ikke altid naturligt opstår.

Der er stor forskel familie til familie hvordan denne forankring foregår i forvejen, og hvad der er efterladt. Fælles for alle er denne lyst til at have noget at mindes ved og/eller identificerer sig med som en del af det man selv kommer fra.

---> bygge en oppotunity statement op → bruge en to indsigter der rør det vi rigtig gerne vil

Gruppe 25 aflevering 3 - IGEN - 22/09/14: (obs rod)

Gruppe 25 aflevering 3 - IGEN - 22/09/14: (OBS ROD!)

Resultater: bla bla

Observationer:

post-it størrelse enkelte observationer, som så samlet i overordnede temaer.

Motivation unge: Unge motiveret af at de vil mindes en ældre når de ikke er der mere, unge er motiveret af at det at lære om den ældre fortæller noget om dem selv i sidste ende - hvor de kommer fra.

Motivation ældre: to modpoler, dem som har ingen interesse selv og dem som allerede er igang. Her imellem er der en større gruppe af ældre som har en masse på hjerte, og enten selv har lyst til at få noget ned på skrift, eller kan motiveres af sit barnebarns ønske om det.

Indsigter:

Et behov, Noget som kalder på en løsning, noget som ikke er der, et gap/hul, hvad er på spil?

Opportunity Statement:
Mange ældres historier går tabt fordi de ikke har formidlet noget på skrift inden de går bort - det er til stor ærgelse for de efterladte fordi de ofte savner noget konkret at forankre mindet om personen i og delvist også vil vide hvor de kommer fra for at lære træk ved sig selv bedre at kende.

Hvordan kan de ældres historier/minder forankres i en digital løsning så familien kan få glæde af dem ?  

→ en nem løsning, en sociale løsning, en taktil løsning og under hvilke fysiske rammer?

hvordan kan man få nedskrevet de ældres historie/person

forankre → kommer for tæt på af vide det sure og det søde - nærmest et moodboard, vores fælleshistorie. forældre der har oplevet anden verdenskrig, eller historier man har delt med. fakta vs personligt

er det fordi det er familien - familiebåndet -

direkte ind på det med at skrive - interessant aspekt i forhold til de unge, de vil det enormt gerne, hvad skal der præcist til for at de faktisk skriver. De skriver hele tiden.

hvor er det problemet ligger, kan være de unge der skriver det ned,

En af vores iagtagelser er at det er børnebørnenes lyst til at høre historierne der kan motivere. Er en løsning at det er børnebørnene der faktisk skal motivere de ældre? Er en løsning at det skal være sammen over en digital løsning, for at gøre det digitale mere menneskeligt, eller kan løsningen gøres menneskelig nok i sig selv?  

mægter at skrive ned, virkelig en stor barriere, skriften kan også være personligt, hvad er det der skal til vore at unge gør det?

Hvad er det der skal til før vi går hen og skriver det ned, analysere på det som allerede

Aflevering 3 - email til pernille

Hej Pernille

Vi har en udvidet udgave liggende på dropbox du er velkommen til at kigge på, dette er en kort oversigt. https://docs.google.com/document/d/1UJ7m5oG1l1ruZHCMHlPEHOSV5OTppSRy4ynP4SrmG1Q/edit

Resultater: Vi har fundet ud af at der er et behov for en løsning der gør det let tilgængeligt at dokumentere familiehistorien, og som skaber en naturlig setting for at dette gøres så det bliver gjort imens personen stadigvæk er i live og selv har indflydelse på indholdet, og kan samtidig fungere som en oplevelse familiemedlemmerne i mellem der knytter dem tættere.

Vi har skrevet følgende Indsigter ned ind til videre:
(kan læses i dokumentet)

Motivationen bag for de unge

Motivation bag for de ældre:

Hvor meget information er nok?

Hvad vil vi gerne bevare (unges synsvinkel)

Typer af ting som er blevet efterladt

I hvilke situationer dokumentes der lige nu

Hvordan dokumenteres der lige nu

Observationer - metodeafsnit: 

Semistrukturerede interviews:

Vi har på baggrund af vores første interviewguide lavet mere dybdegående spørgsmål til unge og til ældre. (kan ses i bilag). Vi har udført interviews med 3 kvinder, og 2 mænd mellem 67-81 år, og 4 kvinder mellem 25-30 år samt 2 mænd mellem på 20 og 26, + et enkelt med en kvinde på 45 år.

Lille spørgeskema med uddybende svar:

I løbet af ugen har vi udført korte survey undersøgelser med 3 spørgsmål for at få et mere varieret grundlag at drage delkonklusioner ud fra i samspil med vores dybdegående semi strukturede interviews. Vi har spurgt over 10 (?) med mænd på omkring 25 år og over 10 (?) kvinder (og flere svar er på vej, målet er 20/20).

Observationer:

Vi har lavet 2 observationer med interaktionen mellem et barnebarn og hendes bedsteforældre i en situation hvor de skulle fortælle om deres liv, første gang ud fra spørgsmål, og anden gang ud fra photoalbum. Konklusionen er at billeder hjælper hukommelsen på gled, og at bedsteforældrene sammen med billederne virkelig giver værdi fordid et giver kontekst til billederne.

Opportunity Statement draft:

Der er en ulighed mellem at der er stor interesse for at have noget der er dokumentation/forankring af en bedsteforældre, og at det ikke gøres oftere. Vi har observeret at dette kan være fordi det er uoverskueligt at gå i gang med for nogen, og også fordi hverdagen tager over ind til det er for sent, og situationen til at gøre mere end snakke mundligt om familiehistorien ikke altid naturligt opstår.

Der er stor forskel familie til familie hvordan denne forankring foregår i forvejen, og hvad der er efterladt. Fælles for alle er denne lyst til at have noget at mindes ved og/eller identificerer sig med som en del af det man selv kommer fra.

mvh Gruppe 25

Crit session referat 15 september

Note fra crit session med Elena:

collect images of their past and share it with their seniors - memory book.
senior to senior - cross generational research, research in IXD relations between seniors comment research - studies in how seniors perceive communication, 5 years old maybe but relevant. 
interaction between the target groups is important, the artifact that is in between them and is used, observing the grandmother with mother/granddaugter.
We can observe this transmission physically in same place, or at a distance… document the stages of these recollections.

There is also the issue of how much do you want to know —> fx. marie and finding out her grandmother was an alcoholic now after she died.. alters the way she sees her.
picture - images, reading writing,
it has other forms? We rely on when the file was created.
see what the people actually think about the book “farmor fortæl nu” would be interesting! OBS WE NEED TO DO THIS!

problemfelter identificeret uge 1

problemfelter:

• “Wow vil du have min historie VS. rulle med øjnene hva tror du jeg er ved at kradse af?” - Den italesatte motivation bag at ville formidle er vigtigt, den måde det præsenteres på - vil nødigt minde dem om deres egen dødelighed, da det er et tabu. “Selvbiografi” er sådan et negativt ladet ord i denne sammenhæng, “tror du jeg er selvoptaget?” -> janteloven. Hvordan bryder vi Janteloven - isæt med den generation? → bygge eget image er uvandt for 30-40’erne generationen.

• “Selvbiografi - ej det er ikke lige mig, jeg er ikke vigtig…de har jo alt deres eget” der er et spænd mellem at gøre det personificeret, og vinkle det som at man som familie er interesset i den ældres historie, vi har oplevet at der er nogle der er meget ydmyge omkring deres historie. → “dig fra 30’erne og 40’erne på FB” → Ide : → “guuud - det er mig og mine billeder”… gør det en forskel at det er personligt og man tager udgangspunkt i deres personlige billeder, et forarbejde som der imponerende ud?

• Hvordan finder vi på spørgsmål, kommer igang / de svære spørgsmål: det er ikke et problem at svare på konkrete spørgsmål, det er et problem at stille spørgsmål.  hvordan stiller man spørgsmålene som leder hen til de interessante svar?

Fin video - Floating in my mind

Hvad er det der gør at denne video rammer så fint i vores projekt?

Beskriv her: ______

Aflevering 2: Email til Pernille til søndag d. 14 Sep

Hej pernille

Vi ser frem til at snakke med dig på mandag om vores fremskridt, her er vores foreløbige brede oppotunity statement, samt beskrivelse af vores process her i uge 1 samt delkonklusioner, interviewguide og plan for uge 2.

Opportunity statement:

Vi vil undersøge hvad ældre har af skrivevaner i al almindelig, men især i forhold til at dokumentere deres erindringer og historie, samt finde ud af om de unge familiemedlemmer føler et behov for at bevare denne historie.

--> KOMMENTAR

Når vi har været ude og undersøge i felten og fundet frem til data, kan vores opportunity statement evt være (Det formulerede TA for os):

opportunity statement -“Vi vil gerne arbejde med at ældres erindringer går tabt” <-----

 Uge 1: Vi har i denne uge udført ustrukturerede interviews med både ældre og unge for at få en opfattelse af deres rutiner ift. at skrive samt deres opfattelse af selvbiografier og bevarelse/videreførsel af erindringer. Vi har under vores interviews forholdt os meget åbent ift. spørgsmålene, og har erfaret at det er nødvendigt at tilpasse dem mere specifikt til de unge og til de ældre. Efter vores interviews har vi lavet korte resuméer og trukket det mest relevante ud til delkonklusioner.

Delkonklusion uge 1:

- Vi har erfaret at der hos de unge (20-30 årige) er et behov og ønske om at nedskrive familiens erindringer på en let og forholdsvis hurtig måde. Dem vi har snakket med under 20 ikke så opmærksomme på behovet endnu, men jo ældre dem vi har snakket med er (25+) jo større sandsynlighed er der for de selv har gjort sig disse tanker i forvejen → eventuelt i sammenhæng med de selv har oplevet at miste familie.

Ind til videre har vi ikke set den store pre-eksisterende interesse for at videreformidle erindringer fra de ældre som ikke allerede er igang med en selvbiografi - “I har så meget, i er da ikke interesseret i at snakke om mit liv…” men modsat kunne en ældre vi snakkede med slet ikke holde op med at dele ting fra gamle dage, da hun først kom igang.

Nogle problemfelter vi har identificeret i uge 1:

- Tabu (mortalitet + jantelov)

“Wow vil du have min historie VS. rulle med øjnene hva tror du jeg er ved at kradse af?”

selvoptaget → janteloven

- “Selvbiografi er ikke mig” - men ivrig efter at fortælle - hvordan kan det være?  

- hvordan finder vi spørgsmålene?

- Hvorfor er der ikke flere der skriver en selvbiografi?

Plan for uge 2: I den følgende uge vil vi lave nogle mere dybdegående semi-strukturerede interviews, samt observerer hvilke ting der efterlades til familien der beretter om familiens historie. Vi vil spørge X antal personer der har mistet om hvad de har af skriftting som er efterladt + få billeder af tingen for at give og en ide omkring det eksisterende familiehistorie formidling miljø.

Interviewguide uge 1:

Skrive

- I hvilke situationer skriver du?

- Hvor ofte skriver du?

- Hvad skriver du?

- Hvor lange tekster skriver du?

- Hvor mange % af tiden bruger du på at skrive med pen og papir og hvor mange % på et digital redskab.

Formidling af erindringer

- Hvad er dine tanker om at lave en selvbiografi?

- har du oplevet noget som er samfundsmæssigt interessant? Noget som ville være historisk interessant at dele med omverden?

-Hvad gør du dig af overvejelser om at efterlade noget når du ikke er her mere? Dagbøger, opskrifter, historier, billeder, tegninger?

-Hvilke tanker har du om vigtigheden af at skrive ting/erindringer ned til eftertiden, (hvilke historier er vigtige? For hvem?)

Familie historie

- Hvad ved du om din egen familie historie? Og hvordan har du fået det af vide?

- Har du gjort dig nogle tanker om hvordan du vil fortælle dine børn og børnebørn om hvem din familie er, efter at de er gået bort?

Hvem vil vi snakke med:

Ældre 65+

unge: 20-30 årige

Eventuelt 45-50 årige som endnu har levende forældre, og som eventuelt har prøvet at ville få forældre eller bedsteforældre til at dokumentere erindringer.

Vi ser frem til at høre dine kommentarer.

Med venlig hilsen gruppe 25 (Line, Camilla, Ditte og Marie-Louise).

Hvem skal vi snakke med:

Første tanker omkring hvem vi mere konkret skal snakke med:

• Lave aftaler: Hvem vil vil snakke med? Hvor? Hvornår? Hvem gør hvad? (del jer op i gruppen)

-De ældre gennemsnitligt 70 og op, og børnebørn gennemsnitlig mellem 20-30 år. Vi vil snakke med 4 ældre og 4+ unge (husk både mænd og kvinder.)

Camilla:

Camillas morfar 75år - Jan Lyder & Sonja

Lille søster x 2

Venninde der har en far på 70år der er syg.

Line:

- Lines farmor Annalene Barfod - spændende historie, hvad gør hun for at formidle den? (20. September personligt interview).

- Lines mor Lone i forhold til hendes mormor (lines oldemor - Alice) (hvad var efterladt? vinklen er hvad savner du - hvad ville du ønske du gjorde, hvad gjorde I?)

- Lines lillebror simon

- Eventuelt Lines mormor snakke med  

- Marie Lines veninde 25 år

Ditte

- Evt. morfar starten af 80’erne.

- Veninde med mormor der blev meget gammel, har hun efterladt noget skrevent?

- Veninde med en farmor i 90’erne, hvad gør hun?